Foto og Videopolitik


Foto & videopolitik i erkendelse af, at vi lever i en tid hvor de fleste, medbringer fantastisk anvendelige og gode fotografiapparater og videooptagere i lommen, som en naturlig del af deres mobiltelefon.

Smart-phones kan, få sekunder efter billedet er taget, offentliggøre det på internettet, hvor hele verden kan få glæde af det!
Det er en utrolig udvikling, som har gjort til, at alle fotograferer meget mere end tidligere og gerne vil vise andre hvad de laver.
Det er der intet galt med, men der er en lovgivning på området der skal sikre, at man selv kan vælge, om man vil filmes og hvordan det må/kan offentliggøres og bruges.

Derfor har TAK valgt, fra aug. 2017, at lave en politik for hvordan der må fotograferes og videofilmes på TAKs arealer og under hvilke konditioner det må og kan offentliggøres.
  1. Denne politik hænger tilgængeligt og synligt på TAK areal (infoskabet) og bekendtgjort i infofolderen.
  2. Alle medlemmer/pårørende kan, som udgangspunkt, frit fotografere og filme sig selv og deres hunde, samt offentliggøre det efter eget valg. (NB pkt 5.)
  3. Alle øvrige optagelser, udover pkt. 2, skal være aftalt/godkendt af TAKs bestyrelse på forhånd. (gælder også af klubbens trænere og føl)
  4. Foto og videooptagelse mellem medlemmer skal/kan aftales indbyrdes, uden TAKs indblanding.
  5. Ingen optagelser må bruges kommercielt, uden forudgående aftale med TAKs bestyrelse.
  6. TAK, eller repræsentanter for TAK, kan tage billeder til undervisning, arkiv, nyhedsbrev, hjemmeside og lign. fra træning og stævner. Det vil som udgangspunkt altid være situationsbilleder der ikke udstiller eller krænker personer på optagelserne.
  7. Definitionen af situationsbilleder er,: at ingen personer er i fokus og det mest relevante er selve situationen.
  8. Hvis konkrete billeder som TAK offentliggøre ønskes fjernet af personer på billederne, vil det som udgangspunkt blive efterkommet.
TAK fotografering til undervisningsbrug vil altid blive oplyst på forhånd.

Ophavsrettigheder:”Taastrup Agility Klub har ophavsrettighederne til alt grafisk materiale, fotos, og artikler på hjemmesiden. Alle rettigheder forbeholdes. Tekst, Illustrationer, fotos er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Materialet må ikke gengives, helt eller delvist, hverken i trykt eller digital form, uden forudgående skriftlig aftale fra klubben/forfatterne.”

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Tåstrup Agility Klub | Træningsplads: Snubbekorsvej 24 C, 2630 Tåstrup | Email: holdfordeler@tak-agility.dk